Eka Kurniawan: Skønhed er et sår

”Skønhed er et sår” er skrevet af den indonesiske forfatter Eka Kurniawan i 2002. Den er oversat til dansk af François-Eric Grodin og udgivet af forlaget Batzer & Co i 2017.

Sikke en omgang!

Jeg må ærligt indrømme, at jeg var ved at give op og kaste bogen fra mig flere gange. Bogen er til tider voldsomt barsk og vulgær – og bestemt ikke for sarte sjæle. Jeg overvandt dog mig selv, og det er jeg glad for.  

”Skønhed er et sår” er nemlig noget af det mest farverige, jeg længe har læst. Et mylder af skæbner og tragedier og fantastiske elementer. Et virvar af tråde, som til sidst bindes sammen og giver mening. En forunderlig blanding af myte, folklore, spøgelseshistorie, og faktisk historie.

Bogen begynder med, at den prostituerede Dewi Ayu står op fra sin grav 21 år efter sin død – og allerede på de første sider må man gå med på bogens præmis eller lægge den væk. Første rigtige prøvelse er dog beskrivelsen af barnet Skønhed, som kommer til verden som det mest afskyelige og frastødende væsen. At beskrive et hæsligt spædbarn som en bunke lort eller en krydsning af en abe, en frø og en varan – det er skrap kost. Dertil kommer en sand regn af voldsepisoder, voldtægter, massakrer og overgreb.

Der er dog altid noget bag de voldsomme begivenheder. En dirrende skønhed. Følelser, der er så voldsomme, at de MÅ give sig udtryk i drab og blod. Det voldsomme som udtryk for umenneskelig smerte. Tragedie. Sorg. Vrede. Mindreværd. Jalousi. Magt. Menneskelig styrke og svaghed.

Overdrivelse fremmer forståelsen – og det voldsomme og vulgære karikeres også – og det gør det selvfølgelig en del lettere at forholde sig til. Det kammer over, så det bliver humoristisk og for meget.

Efterhånden folder hele slægtens forbandelse og de mange forskellige skæbner sig ud – og hvert kapitel føjer et nyt lag til forståelsen af de øvrige skæbner. Det er godt skruet sammen, må jeg sige.

Det er svært at sammenligne bogen med noget andet. Jeg kom til at tænke på Gabriel Garcia Marques, og det står da også på omslaget, at andre har foretaget samme sammenligning. Bogen mindede mig også om religiøse myter og græske epos’er i sin storslåede og kompromisløse fortælleglæde.