Thomas Korsgaard: En dag vil vi grine af det

En velskrevet roman om Tues frigørelse fra sine (mildest talt) forfærdelige forældre.

"En dag vil vi grine af det" udkom i 2018 på Lindhardt og Ringhof som en selvstændig fortsættelse til debutromanen "Hvis der skulle komme et menneske forbi" (som jeg desværre ikke har læst endnu). 

Tues forældre og deres problemer er også de største problemer i Tues liv. Vi møder Tue i sommerferien efter folkeskolen og følger ham i cirka ét år frem. I en periode af Tues liv, hvor han kæmper med at gøre sig fri af sine forældres tyranni.

Tue er afhængig af og bundet til sine forældre – både økonomisk og følelsesmæssigt. Han er bogstaveligt talt i deres vold, for det er en familie præget af både psykisk og fysisk vold. Verbale overgreb, fysiske overgreb, trusler, følelseskulde, ligegyldighed.

Tue gør alt, hvad han kan, for at sige fra overfor sine forældre, men ender ofte med at sige undskyld i stedet og rette ind efter deres ønsker og behag.

Tue bekymrer sig desuden meget om sin mor, hvilket også er med god grund, da hun lever på et skråplan i et voldeligt forhold, samtidig med at hun udfordrer skæbnen ved at have et forhold til en anden mand. Hun betror sig til Tue, som helst vil være fri for at vide noget, men trods sine intentioner magter hun ikke at gøre noget for at forandre sin tilværelse. Hendes invaliditet (hun har skadet sin ene arm) afskærer hende fra at arbejde og det forårsager hyppige depressioner. Hendes egen opvækst i en voldelig familie kaster lange skygger ind i familien. Det samme gør faderens voldelige adfærd, forbrug af porno og hash.  

Det er svært at se nogen formildende omstændigheder ved de to egoistiske og afstumpede forældre. Man mærker dog Tues ambivalente forhold over for især moderen, som han både elsker og hader. Her er glimtvis ømhed og kærlighed.  

Når man følger Tues frigørelsesproces, kan man spekulere over, om han kommer hel ud på den anden side uden selv at blive afstumpet. Han bliver i den grad nødt til at distancere sig fra alt, hvad familien står for, for at gøre sig fri. Og den proces kræver både had, foragt, følelseskulde og egoisme fra hans side.

Oven i familieproblemerne har Tue også sin homoseksualitet at slås med. Det virker dog til at være et meget afklaret og mindre problematisk punkt for ham, selvom han skjuler det, da hans far muligvis vil slå ham ihjel, hvis han får det at vide.

Alt i alt en stærk og velskrevet roman, som på en nuanceret måde viser nogle af menneskets værste sider. Og viser dem i nogle af de allervigtigste og nærmeste relationer, nemlig i familien og mellem barn og forældre.

Det er hjerteskærende.

Og nej, jeg kan ikke forestille mig, at det bliver til at grine af en dag.