Joseph Conrad: Mørkets hjerte

Conrad

Sikke en fortælling! Jeg forstår godt, at den er gået over i historien som en ikonisk roman - en ægte klassiker!

"Mørkets hjerte" af Joseph Conrad udkom første gang i 1899. Gyldendal udgav i 2019 en nyoversættelse af Mørkets hjerte (oversat af Niels Brunse og med efterord af Mads Brügger) - og jeg har nu læst bogen for første gang. (Jeg er ret sikker på, at det ikke bliver sidste gang). 

Det er en af den slags bøger, som er helt sin egen. Som brænder et ganske særligt billede ind i én - en stemning. 

Sømanden Marlow fortæller om sin tid som kaptajn på en hjuldamper og en ganske særlig ekspedition ind i junglen i Congo. Hele eventyret var en drengedrøm om at erobre 'de hvide pletter' på kortet. Undervejs bliver målet at møde den berømte og berygtede handelsagent Mr. Kurtz, som præsenteres som "et bemærkelsesværdigt menneske". 

Man skal lige ind i sproget, men det varede i hvert fald ikke længe, før jeg måtte overgive mig. Hele sceneriet er så magisk og besnærende - og fortællingen bygges op med masser af uro og bange anelser og forvarsler. (Jeg måtte konstant skrive gode citater ned.) Hør bare: 

"Flodstrækningerne åbnede sig foran os og lukkede sig bag os, som om skoven i ro og mag var trådt hen over vandet for at spærre os tilbagevejen. Vi trængte dybere og dybere ind i mørkets hjerte. Der var meget tyst derinde. Om natten kom en buldren af trommer bag træernes forhæng undertiden rullende op ad floden".

Den uigennemtrængelige filtrede urskov ligger langs floden og lurer på én - sammen med de vilde stammefolk i al deres nøgenhed og "skrækkelige oprigtighed". 

Personerne er beskrevet så utroligt godt med små mærkværdige detaljer, som gør dem til levende og komplicerede mennesker.

Alting bygger op til mødet med Mr. Kurtz. Den mest succesrige elfenbensagent i handelskompagniet. En mand med ordet i sin magt. En civiliseret mand, som maler og er "gesandt for medfølelsen og videnskaben og fremskridtet". Da vi endelig møder Mr. Kurtz, er sandheden om ham en ganske anden: "Hans mørke var uigennemtrængeligt". Magtbegær, griskhed, og grådighed efter berømmelse har forvandlet ham, og han er blevet den gale konge i et rædselsregime...

"Jeg så det ubegribelige mysterium: en sjæl der ikke kendte selvbeherskelse, ikke kendte tro og ikke kendte frygt, og dog kæmpede blindt mod sig selv". 

Jeg kom til at tænke på Hitler, da jeg læste det. En veltalende mand med store visioner og store ord, som bliver gal af sin egen magtfuldkommenhed.

Tankevækkende og gribende er Marlows fortsatte ambivalens overfor Kurtz. Han kan ikke frigøre sig fra sin fascination af manden, på trods af de uhyrligheder han erfarer om ham. Han fastholder, at han var et bemærkelsesværdigt menneske, fordi han har noget at sige. Stemmen skjuler "det golde mørke" i hans hjerte. 

Hvis du ikke har læst "Mørkets hjerte", så skal du gøre det! 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar