"Detransition, Baby" af Torrey Peters

"Detransition, Baby" af Torrey Peters læste vi i læsekredsen til august 2022. Jeg læste bogen i løbet af min sommerferie - og jeg blev virkelig udfordret. 

Der er virkelig meget sex - og det er til tider meget forvirrende, når der tales om transmænd og transkvinder - som i tillæg kan være både lesbiske og hetero. Der er et helt ordforråd, som man må sætte sig ind i - og der er en helt verden, som man får lov at kigge ind i. En barsk verden og et barsk miljø. At leve som transperson er i sig selv en udfordring - og det tog mig noget tid at forstå, hvordan det må være at være født i en forkert krop. At være født som mand, og føle sig som kvinde. Men romanen lader det ikke blive ved det. For to transkvinder (født mænd) kan også leve som lesbiske. Også videre. Vi kommer dybt ind i både skam og længsel. Længslen efter en mand - men samtidig frygten for at være den mands værste mareridt, når han opdager, at kvinden har en penis. Og udstødelsen og foragten fra transmiljøets side, når en transperson frafalder og detransitionerer. 

Romanen handler også om ønsket om at blive forælder - og hvor svært foreneligt dette ønske er med at leve som transkvinde. 

For mig fyldte det seksuelle og kropslige næsten for meget. Jeg ville gerne have hørt mere om personerne - da bogen netop var blevet rost af anmeldere for at komme rundt om andre ting i deres liv. Og selvfølgelig handler den også om relationer, følelser, kønsidentitet og magt. 

Sideløbende med denne bog kastede jeg mig over Herman Hesse: "Siddharta" - som virkelig er diamentral modsætning og meget 'ånd' - og det gav en tiltrængt balance mellem krop og ånd for mig. 

Læsekredsen var overvejende positive og alle syntes, det var interessant at lære et ellers ukendt miljø at kende. Vi fik en god snak om kønsidentitet, stigmatisering, og sågar kvindekamp.