"Pige, 1983" af Linn Ullmann

"Pige, 1983" af Linn Ullmann var månedens bog i vores læsekreds i september 2022. 

Bogen havde fået fantastiske anmeldelser, og Linn Ullmann skriver da også virkelig godt. Jeg havde tidligere læst "De urolige", hvilket giver en rigtig god baggrund for at læse "Pige, 1983" (selvom man også sagtens kan læse den uden at have læst andet af Linn Ullmann).

Linn Ullmann skriver sin egen personlige historie frem - og jeg ved ikke, hvorfor det egentlig skal hedde en roman...? Det virker mere én til én som virkeligheden - selvom det selvfølgelig ses igennem erindringens ikke altid alt for pudsede briller.

Erindring er et tema i sig selv i bogen. Hvad husker man midt i livet om sig selv som 16-årig? Hvad husker man om en enkeltstående begivenhed? Hvad sagde folk, og hvad gjorde de i virkeligheden - og hvad er efterrationalisering?

Den centrale begivenhed er lige til MeToo. Den 16-årige trodser alle advarsler og rejser afsted til Paris for at lade sig fotografere, og ender i sengen med fotografen - en 46-årig succesfuld mand. Det er vildt nok, at det ikke var helt ualmindeligt, at purunge piger havde affærer med halvgamle mænd for at opnå karrieremæssige fordele. Eller sagt omvendt: at halvgamle mænd udnyttede unge kvinders ønsker og drømme til at få masser af sex. Her i bogen lægger Linn Ullmann det ærligt frem, men skjuler sig alligevel lidt bag et "jeg var ung og uskyldig og vidste ikke rigtig hvad jeg gjorde". Hun går frivilligt ind i forholdet, men forstår alligevel slet slet ikke konsekvenserne før langt senere i livet. 

Der er mange lag i bogen og mange ting at diskutere. Forholdet mellem mødre og døtre er centralt, den unge kvindes seksualitet som sårbarhed og styrke, erindringen og dens faldgruber. Derudover er der fortællerens usynlige ven/søster, som fortælleren henvender sig til gennem hele romanen. En dobbeltgænger, en ufødt tvillingesøster, en skygge, en støtte, en pestilens. Det er lidt svært at blive klog på funktionen af denne usynlige 'ven' og om det egentlig tilfører noget ekstra til romanen, men det er i hvert fald endnu et lag at forholde sig til. 

Vi havde en rigtig fin diskussion af bogen i læsekredsen. Flere havde brugt bogen som et spejl for deres egen ungdoms oplevelser. Andre var en smule skuffede over, at der skete så forholdsvist lidt i bogen. Det meste foregik oppe i fortællerens hovede og i erindringen om fortiden, som stykkevist blev lagt frem.