VIDEOER
OPGAVER
SKABELONER

Du vil gerne skrive om dit liv..

..men hvordan griber du det an? Kan du nikke genkendende til nogle af disse spørgsmål- så er du lige i målgruppen for dette forløb! 

  • Er mit liv værd at skrive om?
  • Hvordan kommer jeg igang?
  • Hvad skal med, og hvad jeg skal udelade?
  • Hvordan bygger jeg teksten op?
  • Kan jeg skrive det interessant nok? 
  • Er der overhovedet nogen, der vil gide læse det?
  • Hvad nu, hvis jeg opgiver på halvvejen?
  • Hvad med alle mine stavefejl?
  • Hvordan sætter jeg billeder ind? 
  • Hvordan får jeg trykt min livshistorie?

Selvfølgelig kan du skrive din livshistorie!

Og du kan endda skrive den, så den bliver interessant og underholdende at læse. Med dette forløb holder vi dig nemlig i hånden fra start til slut. Vi tager det skridt for skridt - ord for ord. 

Alle har en historie at fortælle!

fodspor_SH.

At skrive om sit liv er ekstremt meningsfuldt!

 Du kan give et stykke af dig selv, dine erfaringer og sjove historier videre til eftertiden. Du vil opleve, at du lærer dig selv bedre at kende, når du genoplever dit liv. At gøre status over glæder og sorger er dybt tilfredsstillende. 

Røverhistorier

Alle de sjove historier skal selvfølgelig med! Det er de historier, dine efterkommere vil elske at fortælle om dig. Her får du rammerne til at fortælle dine historier så sjovt og interessant, at de bliver en fornøjelse at læse for andre. 

Statusopgørelse

At gøre status over sit liv giver ofte en stor tilfredsstillelse. Det bliver tydeligt, hvad du har udrettet og prioriteret, og hvor du har lagt dine kræfter. Hvis du mangler at opleve noget, så bliver der også mulighed for at sætte nye mål! 

Selvindsigt

Du bliver klogere på dig selv og dine valg, når du ser alting i bakspejlet. Vi har fokus på konstruktive fortællinger, så du kommer godt videre og ikke hænger fast i gammel skyld og gamle konflikter. Du bliver bevidst om de værdier, du gerne vil give videre. 

Vi har fokus på fortællelyst og skriveglæde!

Det skal være en god oplevelse af skrive og læse din livshistorie.

 


 

 

 

 

 

Sådan foregår forløbet

Du gennemgår forløbet trin for trin, så det ikke bliver for overvældende. Vi 'holder dig i hånden' med nye videoer, skabeloner og øvelser efterhånden, så du når godt i mål! Hvis du har brug for mere tid til hvert trin, så tager du bare det hele i dit eget tempo. Du har ubegrænset adgang til forløbet.   

Trin 1

Vi hjælper dig godt i gang ved at skabe en god og realistisk ramme for dit forestående arbejde. 

Trin 2

Du får hukommelsen på gled med en masse sjove teknikker og skriveøvelser...

Trin 3

Dernæst handler det om opbygning og struktur, så der kommer en rød tråd i din tekst.

Trin 4

Så skal der skrives! Vi holder dig til ilden, så arbejdet forbliver sjovt og du undgår skriveblokeringer!

Trin 5

Redigering og korrekturlæsning kommer vi ikke udenom! Her bliver din tekst finpudset og helt skarp.

Trin 6

Til slut handler det om billeder,  layout og tryk (eller lyd/video) af dit færdige arbejde!

Udover de 6 trin vil der være mulighed for at tilkøbe korrekturlæsning af din tekst og én til én-rådgivning undervejs. Det kan du benytte dig af, hvis du vil være 110 % sikker på, at der ikke er stavefejl eller grammatiske fejl i din tekst, inden du f.eks. får trykt din bog i 100 eksemplarer - eller hvis du bare gerne vil have lidt professionel feedback undervejs eller helst vil være fri for opsætning, korrektur, mv.

Hele forløbet er dog lagt an på, at du får værktøjer og vejledning, som sætter dig i stand til at gøre det hele selv. 

Hvem er vi?

Mit navn er Lene Tissot Koch. Jeg er uddannet cand.mag. i dansk, har arbejdet som underviser og kommunikationsmedarbejder og er nu ejer af Ord for ord, hvor vi udbyder dette forløb.

Jeg er opvokset i Vestjylland, men bor nu ved Præstø med min mand og to store teenagere. Min livsrejse har blandt andet bragt mig til Indien og Nepal, og givet mig 10 år på Frederiksberg. Jeg har oplevet sorger såvel som glæder, men heldigvis flest af de sidste.

Jeg er vild med ord og fortællinger, elsker god skønlitteratur og brænder for at skabe gode forløb, hvor andre kan sætte ord på deres fortællinger.  

web_portræt_SH
Karina_sh

 

Mit navn er Karina Andersen. Jeg er cand.mag. i sprogpsykologi, har arbejdet med kommunikation og formidling i adskillige år og har også undervist i kommunikation og i at skrive.

Jeg er opvokset på Midtsjælland og er blevet i området, for jeg bor nu i Ringsted. Da jeg startede i skole, knækkede jeg hurtigt læsekoden og blev fanget af den verden, som bøger kan trække os ind i. Jeg har siden hen altid læst meget og elsker også selv at skrive.

Med andre ord: Jeg er bidt af godt sprog og alt det, vi kan med sproget. Jeg glæder mig til at give dig inspiration og redskaber til at skrive om dit liv.

Hvad koster forløbet - og hvordan betaler jeg? 

Hvis du har VISA eller Mastercard, kan du klikke på knappen herunder og betale med kort.

Alternativt kan du overføre penge via netbank til følgende konto i Møns Bank - reg.nr. 6140 kontonr. 4328447. Tilføj teksten LIV og dit navn. Send desuden en mail til mail@ordforord.dk, så vi kan tilmelde dig manuelt. 

OBS: Du har mulighed for at købe forløbet som en gave til en anden!

Livshistorier og fortællelyst

1.195,- kr

Engangsbetaling. Ubegrænset adgang.

Online forløb med inspiration og trin for trin-guide til at skrive om dit liv

Grib muligheden for at skrive din livshistorie. Vi er med dig hele vejen. 

Alle har en historie, der er værd at fortælle. Og alle kan skrive deres egen historie, når vi tager det trin for trin.