"Malina" af Ingeborg Backmann

Malina

En af de bedste bøger, jeg har læst i år! Og også én af de sværeste. 

Jeg var tæt på at lægge bogen fra mig inden for de første 10 sider. Men heldigvis havde vi aftalt at læse bogen i læsekredsen, så jeg holdt ud - og det er jeg glad for. 

"Malina" er en bog, der udfordrer læseren. Ikke alene i indholdet, men også i formen og sproget. Det er en bog, der er så anderledes skrevet, at man skiftevis tænker, at forfatteren er vanvittig - og genial. Formen er ikke en-til-en med virkeligheden. Sproget er på linje med drømme, som skal oversættes og tolkes, inden de giver mening. Faktisk består hele den midterste del af nedskrevne drømme - eller snarere mareridt - som giver et unikt indblik i et plaget sind eller måske endda et plaget samfund. 

Halve sætninger fra telefonsamtaler, indviklede relationer til to forskellige mænd, en uklar international karriere og berømmelse og ikke mindst en række traumer, der plager fortælleren - er vigtige bestanddele i romanen. 

Fortælleren bor sammen med Malina, men er hovedløst forelsket i Ivan, som bor i samme gade. Hun virker utrolig selvudslettende og uselvstændig i sin barnlige tilbedelse og besættelse af Ivan. Og samtidig er hun tilsyneladende en internationalt anerkendt personlighed, som inviteres til konferencer og fester, som hun får sin sekretær til at takke nej til. En sammensat person. Forholdet til Malina er kompliceret, og vi får kun brudstykker at vide om deres fortid og nutid sammen. Hvor meget ved han om Ivan? Og skal de to mænd overhovedet læses som personer - eller snarere som sider af fortælleren selv? Det disciplinerede strenge overjeg på den ene side og den sprudlende glæde og lyst på den anden? Det er i hvert fald oplagt at forsøge sig med en freudiansk tolkning. 

I bogens 2. del dykker vi som sagt ned i fortællerens mareridt, hvor den onde faderfigur uophørligt og ubønhørligt forfølger og straffer datteren på utallige måder. Grusomme mareridt, som viser et plaget sind. Traumer, der bobler under overfladen og finder en symbolsk form. I sidste del er der en form for opgør med Malina, som slutter med at jeget forsvinder ind i væggen. Hvad sker der? Dør hun? Lader hun sig opsluge? Der står i bogen, at hun "lever i Ivan og dør i Malina", men hvad betyder det? 

Det er ikke muligt (i hvert fald ikke for mig) i første hug at forstå bogen til fulde. Det er en bog, man har lyst til at læse igen med det samme, man har afsluttet den første gang. For det virker som om, at man bare lige har kradset i overfladen, og at der er så meget mere at forstå, hvis man fordyber sig og gør sig umage. 

Efter læsningen af bogen læste jeg hist og pist på internettet - og det gav en meget god forståelsesramme. At Ingeborg Backmanns egen far var nazist. At bogen ikke handler om hendes far alene som grufuld bøddel, men om det autoritære patriarkalske samfund, som med Hitler udmøntede sig i ekstrem vold, død og undertrykkelse. Om et helt samfunds tømmermænd og traumer. Men også at hun selv var påvirket af alkohol og medicin, samt havde en skrøbelig psyke. 

Helt klart en bog, jeg har lyst til at genbesøge! 

 

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar