Matias Faldbakken: "Vi er fem"

20220427_161054-edited-edited

En bog om skabelsen af en klump levende ler! En levende lerklump, som kan formes og kan agere 'husslave' i familien - men som også kan slippe løs og skabe frygt og terror i landsbyen...

Det lyder mærkeligt - og det er det også. Men det er også en bog om kønsroller, om relationer i familien, om at få en hund, som bliver familiens midtpunkt, om potentiale og ambitioner, om at lege med farlige stoffer og alkohol og de 'forkerte' venner. 

For mig gav bogen mere end noget andet et indblik i en skabende proces. Et indblik i, at når man vil skabe noget, så skal man være villig til at ofre noget. Måske dét, som betyder allermest. Og at dét at skabe samtidig kan være destruktivt – eller måske snarere, at man kan komme til at skabe noget destruktivt – uden at ville det. Det skabte kan blive vildere og værre, end man kunne forestille sig, mens man var kreativ. Det er ikke første gang i litteraturhistorien, at skabningen løsriver sig fra sin skaber og går sine egne veje. Frankenstein er det oplagte eksempel, men med lerklumpen i baghovedet er det også oplagt at tænke på syndefaldsmyten. Gud puster liv i leret og Adam og Eva går deres egne veje og bliver smidt på porten...

Udover den skabende proces, har jeg spekuleret meget over splittelsen mellem kaos og kontrol.

Jeg tror, at det at skabe virkelig kunst kræver, at man er villig til at invitere kaos og uforudsigelighed ind. At være åben og ikke i fuld kontrol.

Én fra læsekredsen nævnte ordet BALANCE, da vi talte om bogen. Det har givet mig lidt hovedbrud, for er balance ikke altid på ”kontrollens side”? Hvis man er villig til at acceptere kaos, så må man også være villig til at give helt slip og miste kontrollen uden at vide, om kontrollen kan genvindes. At være ude af balance.

Det hænger meget godt sammen med noget, jeg har erfaret på det seneste: At kreativitet i høj grad kræver mod. Man skal turde gøre noget vildt. Gå væk fra det sikre. Udforske. Eksperimentere. Vælge ting, der ikke er oplagte og ’passer sammen’. Jeg er godt klar over, at det måske ikke helt harmonerer med bogens budskab. ’At skabe’ opfatter jeg som positivt i bogens optik. Men det helt kaotiske, misbrug og druk mv., er jo ikke positivt – hverken i bogen eller hos nogen læser (vil jeg tro).

Alt i alt en utrolig interessant bog, som egner sig virkelig godt til diskussion. Der er nok at tale om - og ingen lette løsninger.  

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar