Jens Christian Grøndahl: "Fra i nat sover jeg på taget"

IMG_20220930_071458_027

Hvor skriver han godt, Jens Christian Grøndahl!

Jeg havde ikke læst noget af ham tidligere, men er meget positivt overrasket. Ikke helt let at læse, når han strør om sig med teorier, men meget indfølende og ærligt portræt af en god og sagtmodig (et ord man bruger for lidt), intellektuel mand i dag. Man får lyst til at ruske lidt op i ham og få ham til at holde lidt mere af sig selv, men man mærker på samme tid tyngden (og skammen), som han som mand føler på sit køns og egne vegne (over at være privilegieblind hvid heteroseksuel mand, over sin jalousi, over ikke at være en nærværende far, osv.), og en konstant frygt for at træde forkert. Derudover er der både spændet mellem ungdom og den voksne (aldrende og sygdomsramte) mand, kærligheden, og metoo-skandalen, som skildres nuanceret. Kan anbefales!

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar