Lone Aburas: "Den frie verden"
Underholdende og foruroligende dystopi!
Lone Aburas har taget en stribe aktuelle tendenser og ført dem ud i deres mest ekstreme form i en dystopisk fremtid!
Rebeller, der spiser kød i smug, unge der er ansat til at spille skuespil i en møbelforretning (herunder have sex i sengene) for at sælge møbler, fremmede, der må afgive nyrer for at få arbejdstilladelse i det forjættede land "Den frie verden", det kiksede ved ikke at være queer, osv. Det er kynisk udført, men pilen peger i den grad tilbage på vores egen samtid. Her bliver alt fra reality-tv og flydende køn over selvudvikling og terapi til klimaforandringer, flygtningestrømme og forskelle mellem "de hardcore" (de privilegerede rige og kyniske), "de almindelige" og de fattige skildret. Heldigvis så ekstremt, at det er grotesk, men samtidig så alvorligt, at det er foruroligende.
Letlæst, men bestemt tankevækkende og fængende.
Oplagt bog til teenagere og unge voksne - eller til undervisning.
0 kommentarer
Skriv en kommentar