"En rigtig boghandel"

En rigtig boghandel er selvfølgelig et fysisk sted, hvor der dufter af papir og tryksværte. Et sted, hvor man kan gå på opdagelse, og finde titler, som man ikke vidste, man ikke kunne undvære. 

Det er et sted, der emmer af kærlighed til litteratur. 

I vores optik er det et sted, hvor man kan finde et bredt udvalg af bøger - og ikke kun de store bestsellere. Derfor lægger vi vægt på at indkøbe mange forskellige (og også smalle) titler. Vi har også tegneserier og graphic novels - og en lille afdeling med engelske og tyske bøger. 

Hvad vi ikke har på hylden, kan vi som regel bestille hjem på få dage. Engelske titler tager som regel 2-3 uger, hvis det skal hjem fra England eller USA.

Læsekreds

Hver måned inviterer vi til læsekreds. Her har vi valgt en ny og aktuel bog, som alle interesserede kan læse og mødes og tale om. 

Bogen kan købes af deltagere i læsekredsen med 10 % rabat, men man kan også deles om en bog, låne den på biblioteket eller lytte den. Det bestemmer man selv. 

Det er utroligt givende at tale med andre om det, man har læst. Der er altid flere forskellige perspektiver på det læste, og man lægger mærke til noget forskelligt. Enhver læseoplevelse er lige 'gyldig', og man behøver ikke være hverken belæst eller intellektuel for at være med. 

Bøger, vi har læst i læsekredsen...

(På nogle af billederne kan du klikke og læse mere)