Blog
Lenes læselog
"De sovende skønheder" af Yasunari Kawabata
Jeg ved ikke, hvorfor jeg læste denne bog. Måske på grund af den smukke, smukke forside. Selvfølgelig også fordi Yasunari Kawabata er nobelpristager - og jeg generelt er ret vild med asiatiske litteratur. Man må forvente en vis litterær kvalitet, når en nobelpristager skriver en ny bog - og når nogen gør sig den ulejlighed at oversætte den til alverdens sprog.
Allerede da jeg læste på bagsiden, var jeg dog foruroliget og havde bange anelser om, hvad der mon ventede på siderne. Men min nysger…
"Pige, 1983" af Linn Ullmann
"Pige, 1983" af Linn Ullmann var månedens bog i vores læsekreds i september 2022.
Bogen havde fået fantastiske anmeldelser, og Linn Ullmann skriver da også virkelig godt. Jeg havde tidligere læst "De urolige", hvilket giver en rigtig god baggrund for at læse "Pige, 1983" (selvom man også sagtens kan læse den uden at have læst andet af Linn Ullmann).
Linn Ullmann skriver sin egen personlige historie frem - og jeg ved ikke, hvorfor det egentlig skal hedde en roman...? Det virker mere én til én …
Elin Cullhed: "Eufori"
Kan man skrive et andet menneskes historie?
Skrive det som fiktion og på den måde tage patent på det? Eller - det er ikke et spørgsmål om man kan, men om man må og kan være bekendt.
Efter at have læst Elin Cullheds "Eufori" om Sylvia Plath sidder jeg i hvert fald tilbage med en følelse af at kende Sylvia Plath helt ind i hendes inderste sjæl. På trods af, at det eneste jeg kender, er Elin Cullheds overbevisende billede af Sylvia Plath (I Caroline Albertine Minors ligeså overbevisende oversættelse)…
Maren Uthaug: "11%"
Dels er det jo godt fundet på, og dels er det godt gennemført.
Bogens svaghed - som ville have fået mig til at opgive den efter de første 50 sider, hvis min gamle universitetsbogloge ikke netop var blevet genoplivet med 11% som første bog - er efter min mening de to første personer, vi følger. Det er uendelig svært at finde sympati for de t…
Clarice Lispector: "Passionen ifølge G.H."
Den vildeste bog! En bog, der giver mig lyst til at vende tilbage til det portugisisk studie, som jeg forlod midt i 1990'erne til fordel for dansk-faget, på trods af at studievejlederen sagde - og ja, det sagde han faktisk - at man kunne fodre svin med danskstuderende. Jeg elskede faktisk det studie. Det var omgærdet af mystik og brasiliansk samba og festerne på romansk institut var de bedste. Jeg forelskede mig i Fernando Pessoa, i sproget og i oversættelsen, ja selv grammatikken og den portugi…
Jan Kjærstad: "En tid til at leve"
Lone Aburas: "Den frie verden"
Underholdende og foruroligende dystopi!
Lone Aburas har taget en stribe aktuelle tendenser og ført dem ud i deres mest ekstreme form i en dystopisk fremtid!
Rebeller, der spiser kød i smug, unge der er ansat til at spille skuespil i en møbelforretning (herunder have sex i sengene) for at sælge møbler, fremmede, der må afgive nyrer for at få arbejdstilladelse i det forjættede land "Den frie verden", det kiksede ved ikke at være queer, osv. Det er kynisk udført, men pilen peger i den grad tilba…
Jens Christian Grøndahl: "Fra i nat sover jeg på taget"
Hvor skriver han godt, Jens Christian Grøndahl!
Jeg havde ikke læst noget af ham tidligere, men er meget positivt overrasket. Ikke helt let at læse, når han strør om sig med teorier, men meget indfølende og ærligt portræt af en god og sagtmodig (et ord man bruger for lidt), intellektuel mand i dag. Man får lyst til at ruske lidt op i ham og få ham til at holde lidt mere af sig selv, men man mærker på samme tid tyngden (og skammen), som han som mand føler på sit køns og egne vegne (over at være …
Matias Faldbakken: "Vi er fem"
En bog om skabelsen af en klump levende ler! En levende lerklump, som kan formes og kan agere 'husslave' i familien - men som også kan slippe løs og skabe frygt og terror i landsbyen...
Det lyder mærkeligt - og det er det også. Men det er også en bog om kønsroller, om relationer i familien, om at få en hund, som bliver familiens midtpunkt, om potentiale og ambitioner, om at lege med farlige stoffer og alkohol og de 'forkerte' venner.
For mig gav bogen mere end noget andet et indblik i en sk…
"Du kan alt" af Christian Jungersen
Det er slående, så forskellige anmeldelser Jungersen har fået for denne roman. Lige fra leddeløs og usammenhængende, til genial og velskrevet.
Jeg var godt underholdt hele vejen, vil jeg sige. Jeg kom helt ind i hovedet på hovedpersonen, og selvom han kunne være både irriterende, selvglad og samvittighedsløs, så var der samtidig en ærlig tone, jeg godt kunne lide. En refleksion over, hvem han er – hvem han var – og hvem han kan blive.
Jeg kan sagtens følge kritikpunkterne. At romanens afsnit…